Vil du have et job i bureaubranchen med masser af udfordringer og ansvar?
Account Manager, Client Manager, Client Strategist, Konsulent, etc.
Kært barn har mange navne, men her hos bubble kalder vi det Marketing Manager – og nu har du mulighed for at blive vores nye af slagsen.
Bemærk at der er tale om et barselsvikariat med opstart senest den 1. november (gerne før) til og med juli 2024 - målet er dog, at vi bliver så værdifulde for hinanden, at ansættelsen kan fortsætte.
Hos bubble bliver du del af vores marketingteam, der hjælper både B2B og B2C kunder med alt fra strategi, kreativ sparring, digital annoncering, e-mail-markedsføring, video- og fotoproduktion, tryksager og meget, meget mere. Vi har både lokale, regionale og nationale virksomheder, så du kan være sikker på, at ingen dage er ens.
Som Marketing Manager kommer du til at have ansvaret for dine egne kunder, hvor du som deres strategiske samarbejdspartner kommer til at stå for strategi, kreativt, planlægning og eksekvering af deres forskellige markedsføringsindsatser.
Vi forventer ikke, at du har erfaring med alt inden for ovenstående område, men det er et must, at du kan opsætte digitale kampagner på sociale medier, sikre gode resultater og evaluere på kampagnernes effektivitet.
Den strategiske forståelse er lige så vigtig som den tekniske kunnen, og du vil i tæt samarbejde med resten af vores team skulle sikre, at alt følger en kreativ rød tråd og stemmer overens med kundens øvrige markedsføring og identitet.
bubble er et lokalt forankret reklamebureau i Horsens, med kunder i hele landet, små som store. Vi arbejder med digitale og trykte løsninger inden for markedsføring, hjemmesider og webshops, identitet og grafiske koncepter, foto- og videoproduktion og meget mere.
Hos os bliver du motiveret til at præstere dit ypperste med spændende cases, og anerkendelse gives altid med high-fives og bobler.
Vi sidder i vores eget kontorfællesskab Propelhuset, som er lokaliseret centralt i Horsens. Udover os selv, sidder vi sammen med omkring 15 andre virksomheder, som vi kan sparre med på kryds og tværs.
Er det dig, vi står og mangler? Så skynd dig at sende din ansøgning og CV til job@bubble.dk. Vi holder løbende samtaler og arbejder på at ansatte vores nye medarbejder hurtigst muligt.
Bemærk, at der er tale om et barselsvikariat med opstart senest den 1. november (gerne før) til og med juli 2024, medmindre at vi ikke kan undvære hinanden efterfølgende.
Hvis du har nogle spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Daniel Bach på Tlf. +45 6140 4482