Google Analytics udgår og erstattes af ny opdatering

Thomas Jensen
Dette indlæg er skrevet
af Thomas den 20. april 2022

Google Analytics udgår og erstattes af ny opdatering

For mange virksomheder er Google Analytics et grundlæggende værktøj i deres digitale værktøjskasse, når det kommer til at forstå virksomhedens digitale performance og ikke mindst de hjemmesidebesøgendes adfærd.

Men det kan blive noget sværere eller endda være helt slut fra 1. juli 2023, hvis du ikke sørger for at opdatere din Google Analytics, inden den 1. juli 2022.

Google Analytics Universal udgår til juli 2023

Google introducerede i foråret 2020 en mere intelligent opdatering af Google Analytics – Google Analytics 4.

Kreativt navn, Google... MEN! 

Udover en række nye og forbedrede funktioner, så er den vigtigste nyhed, at det nuværende Google Analytics Universal udgår og stopper med at virke fra den 1. juli 2023.

Du mister dit datagrundlag 

Det betyder, at du, hvis du ikke får opsat og implementeret Google Analytics 4 inden den 1. juli 2022 – altså i år – mister muligheden for at kunne benchmarke og sammenligne dine tal for 2023 med 2022.

Du kan nemlig ikke overføre data fra det gamle Google Analytics Universal til det nye Google Analytics 4 – hverken før eller efter den 1. juli 2023.

Så har du behov for at benchmarke og sammenligne dine data fra 2022 med 2023, skal du implementere det nye Google Analytics 4 inden den 1. juli 2022.

Ikke nok med det, så mister du højst sandsynligt alle dine data fra Google Analytics Universal inden for seks måneder, når Google Analytics 4 erstatter Google Analytics Universal, og dermed dine data fra årene forinden.

Så har du brug for data, som Google Analytics Universal har opsamlet fra årene forinden, er det vigtigt, at du lagrer dine tal via billeder eller tabeller. 

Sådan opretter du Google Analytics 4

Er du i tvivl om, hvordan du migrerer din Google Analytics Universal med Google Analytics 4, har vi lavet en kort guide, som hurtigt hjælper dig igennem overgangen via en standard løsning på din hjemmeside.

Har du opsat Google Analytics via Google Tag Manager eller Shopify, kræver det en mere dybdegående opsætning, da Tag Manager er et mere kompliceret set-up, og Shopify ikke har opdateret deres platform til det nye sporingsid – endnu. Men det kan tilgås gennem en manuel opsætning.

Skal vi hjælpe dig?

Har du brug for hjælp til at opsætte det nye Google Analytics 4 – uanset om det er en standard løsning via Google Tag Manager eller en manuel opsætning, så er du altid velkommen til at kontakte os – det er helt uforpligtende. 

Kontakt os i dag

Thomas Jensen
Dette indlæg er skrevet
af Thomas den 20. april 2022
Se også
Derfor skal du have et SSL-certifikat

Vil du lege med et anderledes team?

Kontakt os i dag