Selvom vi starter med b, kan vi nu sige dobbelt-A.
Den anden dag blev vi kontaktet af Bisnode, som starter med at sige "TILLYKKE, bubble er blevet tildelt en AA-rating".
"Wow, det lyder fedt" er det første jeg tænker. Manden fra Bisnode fortsætter; "for kun et beskedent beløb, kan I få lov til at bruge logoet på jeres hjemmeside og i jeres markedsføring - SÅ skal I ikke det?"
Ved AA-rating er der tale om en virksomhed med god evne til at imødekomme aktuelle betalingsforpligtelser. Denne kreditrating opnås kun af 21% af virksomhederne i Danmark.
Måske kan du bruge det til noget, måske er du ligeglad, men vi er ret stolte af vores nye fine AA-logo :)