Mællemrum

Et brand, der giver plads til det, der sker imellem mennesker

Et professionelt ansigt til en stærk faglighed

Når man etablerer sig som selvstændig rådgiver, bliver brandet en afgørende del af den samlede oplevelse. Mællemrum havde behov for en identitet, der kunne skabe tillid og troværdighed fra første møde, samtidig med at den tydeligt adskilte sig fra de mere traditionelle konsulentvirksomheder.

Målet var ikke blot at få et navn og et logo, men at skabe et fundament, som kunne understøtte virksomhedens position, værdier og fremtidige vækst.

Et navn og en identitet med mening

Vi udviklede navnet Mællemrum som den bærende idé for brandet – et navn, der indfanger det rum, hvor dialog, refleksion og udvikling opstår.

Med navnet som fundament skabte vi en visuel identitet og positionering, der forener menneskelig indsigt med forretningsforståelse. Resultatet er et troværdigt og professionelt brand, der skiller sig ud i en traditionel konsulentbranche.

"De vigtigste forandringer opstår ofte i det, der sker mellem mennesker."

Den tanke blev både udgangspunktet for navnet, identiteten og den samlede positionering. Et enkelt udsagn, der samler virksomhedens faglighed, tilgang og værdier i én fortælling.

Kontakt

Skal din skævhed
stå lidt skarpere?

Har du et spændende projekt på hånden eller en idé i tankerne, som du gerne vil have hjælp til at realisere? Giv Daniel et kald, så vil han møde dig med et smil, kreativ sparring og nysgerrighed.

Kontakt Daniel