Reklamebureauet bubble
Søndergade 41D
8700 Horsens
+45 6069 8700
hej@bubble.dk
CVR: 32339832
Jobs
Vi har en ledig stol til vores næste marketingpraktikant
Kan du få os til at stoppe med at scrolle?
En overskrift, der vækker nysgerrighed. En annonce, der rammer noget. En skæv idé, der viser sig at være lige i øjet. God markedsføring starter mange steder.
Hos bubble kan den også starte hos dig!
Vi søger nemlig lige nu en marketingpraktikant til foråret 2027, der har lyst til at prøve sine idéer af, nørde digitale muligheder og blive klogere på, hvad der får mennesker til at læse, klikke og reagere.
Kom helt tæt på bureaubranchen
Hos os kommer du tæt på arbejdet i et reklamebureau. Du bliver en integreret del af vores marketingteam, hvor vi hjælper virksomheder på tværs af brancher med at finde de gode historier og få dem ud til de rigtige mennesker.
Den ene dag skriver du måske et nyhedsbrev. Den næste udvikler du en kreativ kampagne til Instagram. Du får med andre ord rig mulighed for at prøve en masse af og blive klogere på marketing- og reklameverdenen.
Du kommer blandt andet til at prøve kræfter med:
- Tekst og kommunikation: Fra de korte, fængende annoncetekster til hjemmesidetekster, nyhedsbreve og pressemeddelelser.
- Sociale medier: Content til både organiske opslag og betalte annoncer på Facebook, Instagram og LinkedIn.
- Digital annoncering: Opsætning, optimering og evaluering af onlinekampagner i fx Meta og LinkedIn Business Manager.
- Visuelt content: Grafikker i fx Canva eller korte videoformater, der får budskabet til at hænge sammen med udtrykket.
- Kreativ udvikling: Idéer, vinkler og kampagner, som vi sammen får til at fungere i praksis.
- AI praksisser: Udvikling af AI-værktøjer og -løsninger, der kan give nye perspektiver, skærpe idéer og hjælpe os med kvalificering af vores arbejde.
Du behøver bestemt ikke mestre hele listen eller synes, at alt er lige spændende. Men vi ser gerne, at du er lidt sulten på at lære og prøve nye ting.
Vi forestiller os, at du er godt i gang med en relevant videregående uddannelse – fx på de sidste semestre af din bachelor eller på en kandidat inden for marketing, kommunikation eller digitale medier. Du har gerne et fagligt fundament at bygge videre på og lyst til at omsætte det til idéer, indhold og kampagner i praksis.
Det er desuden en fordel, hvis dit praktikforløb varer mere end 3 måneder, så der er tid til at lære hinanden at kende, give dig mere ansvar undervejs og lade dig følge projekterne fra første idé til resultater. De konkrete rammer tilpasser vi dog sammen, så de passer til dit studie.
Det vigtigste er, at du er nysgerrig, tager initiativ og har mod på at byde ind. Også når din idé stadig starter med: “Det lyder måske lidt skørt, men…”
Hvad vil du gerne blive skarpere på?
Det spørgsmål tager vi alvorligt. Vi former nemlig praktikforløbet sammen, så dine interesser og læringsmål får plads i hverdagens opgaver.
Du får samtidig kolleger at spørge, sparre og udvikle dig sammen med – og vi forventer også at lære noget af dig, da du helt sikkert kan bidrage med ny viden og inspiration.
Velkommen indenfor i boblen
Bubble er et full-service reklamebureau i Horsens. Vi arbejder med alt fra strategi og identiteter til hjemmesider, content og markedsføring, og har et bredt spektrum af B2B- og B2C-virksomheder som vores kunder.
Vi holder til i Propelhuset midt på Søndergade i centrum, hvor du bliver en del af både vores team og et kreativt kontorfællesskab. Her er plads til faglig nørderi, fælles grin og at lære hinanden at kende på tværs af skrivebordene, til fredagsbar eller årets sommerfest.
Skal din karriere kickstartes hos os?
Send en mail til job@bubble.dk eller via formularen her på siden. Skriv gerne lidt om dig selv, din uddannelse/CV, og hvornår du søger praktik.
Vi vil især gerne høre, hvad du har lyst til at lære og prøve af – og hvorfor bubble lige præcis er stedét. Har du lavet en tekst, en video, en kampagne eller noget andet, du er stolt af, så send det endelig også gerne med.
Kreative ansøgninger modtages med kyshånd!
Kontakt
Er du nysgerrig på
det, vi laver?
Brænder du inde med et spørgsmål, en idé eller bare lyst til at høre mere om vores tilgang og arbejde? Så er du altid velkommen til at kontakte os – uanset om du ringer som potentiel mulig medarbejder, samarbejdspartner eller kunde.