Her står vi så – midt i en verdensomspændt krise. Og som så mange andre er vi på regeringens opfordring taget hjem for at arbejde.
I bubble er vi dog så heldige, at vi let kan fortsætte arbejdet digitalt, og der er helt sikkert andre, som er mere udfordrede i dagligdagen end os.
Med andre ord: Vi er her stadigvæk – også på den anden side af Corona-krisen.
Men det er fedt at se, hvordan virksomheder allerede er begyndt at tænke ud af boksen i deres digitale kommunikation.
For eksempel kan du stadigvæk være med på det daglige zumba hold – bare hjemmefra. Du kan stadigvæk mødes med vennerne i fredagsbaren – bare online. Og du kan endda stadigvæk spise Michelin – bare som takeaway.
Hos bubble har vi også skruet op for de kreative løsninger med både kunder og kolleger. Daglige walk and talks fortsætter via facetime med virtuelle hive fives – fredagsbaren via Google Hangouts – kundemøder via Zoom og telefon.
På marketingsfronten ser vi også unikke muligheder! Priserne på annoncering er faldet, samtidig med at flere mennesker scroller igennem deres feed på sociale medier. Det er måske netop derfor, man bør overveje, om man skal omstille og øge sine kommunikationsaktiviteter på de kanaler, hvor målgruppen i øjeblikket befinder sig mest, og hvor der er god mulighed for at ramme dem.
Selvom vi kan føle os indespærret i en Corona-boks, så handler det om at bryde ud af boksen – altså i rent overført betydning, for du skal selvfølgelig stadig holde fysisk afstand!
Men skal vi stoppe med at dyrke fitness, nu hvor vi ikke længere kan komme i træningscentret? Nej, vi må finde nye måder at træne på, og sådan skal du også se din kommunikation.
Målet er at komme bedst muligt ud på den anden side – ikke ved at trykke bremsen helt i bund, men ved at skifte gear, dreje lidt på rattet og måske skifte radiokanal. Det kræver, at vi omstiller og gentænker vores kommunikation, så vi bryder ud af boksen – klar til at agere i den nye virkelighed! Derfor har vi tre simple, men gode råd "corona-kommunikation".
Selvom det lyder banalt, så sørg for at kommunikere til og med dine kunder!
Sidst, men ikke mindst: Bevar din positive energi! Situation behøver ikke at være en stopklods for din virksomhed, og der kan være masser af potentielle muligheder gemt lige under kaffekoppen.
Det kan være du har brug for en hjælpende hånd, til hvordan du nu skal kommunikere, eller hvordan du finder mulighederne i denne tid? – og den hånd tilbyder vi gerne!
Vi starter selvfølgelig med et virtuelt hej og en virtuel kop kaffe!